En lille bitte "mystisk og hemmelig" dør er kommet frem i haven.
Jeg synes at det er morsomt, med små, sjove og spændende sager i haven, når Laura kommer på besøg. Her kommer hendes fantasi på prøve :-)
Mon der bor en lille fe, derinde bag døren ?
- Døren er hurtig limet sammen med nogle ispinde, lidt maling og en tegnestift som håndtag-
Lidt af weekenden blev brugt i haven og jeg fik købt en lille stedmoder.
Jeg tror at den overlever, men venter dog lidt endnu, før jeg køber flere forårs planter.
Solen skinner lystigt derude, men det er stadigvæk mørkt når jeg kommer hjem fra arbejde.
***
Og hvordan gik det så med det hvide æg, som den brune høne lagde ?
Jeg har fået svaret :-)
Ægget kaldes for et "vindæg" og det er simpelthen noget med hønes cyklus at gøre.
Nu slipper jeg for at spekulere mere på det "mystiske"æg.
*Gitte*