Og selvfølgelig kan man da det, selvom det er sommer :-)
Vejret har ikke været det bedste i denne weekend og så kan man jo ligeså godt bage småkager.
Vi har en del mandelmel herhjemme - hjemmebragt fra Mallorca :-)
Det skal jo bruges, så derfor fandt jeg en opskrift frem fra Mette Blomsterberg.
1 vaniljestang
180 g sukker
200 g smør
1 æg
75 g mandelmel
250 g mel
Opskriften var nem - indtil den skulle i en sprøjtepose -
Jeg brugte alle mine kræfter og fik sprøjtet 4 kranse ud..... de blev ikke kønne !
- Desværre fik jeg ikke taget et billede af de ikke kønne kager, æv da også :-)
Gode råd var dyre og mine småkager blev kun så fine, fordi jeg havde en "kagepistol" i gemmerne. (Jeg har haft den 1 år og har aldrig har aldrig brugt den, men nu skal den slides op - den var skisme god)
Jeg blev så glad for formen på kagerne og til ære for fotografen (mig), så blev de da lige sat fint op af stylisten (mig)
Jeg kan hilse og sige at de smager fantastisk :-)
*Gitte*